BESS-batterier og energilagring til virksomheder

Et BESS-batteri lagrer elektricitet, så virksomheden kan bruge den på et andet tidspunkt, end den bliver købt eller produceret. Men energilagring er ikke automatisk svaret på en høj elregning. Valget står ofte mellem et batterianlæg, ændrede driftstider, intelligent styring af forbruget og en større nettilslutning. Den relevante løsning afhænger især af, hvornår strømmen bruges, hvor store effekttoppene er, og hvilke begrænsninger virksomheden møder i driften.

Hvordan adskiller et BESS sig fra et almindeligt batteri

BESS står for Battery Energy Storage System. Betegnelsen dækker et samlet batterilagringssystem, ikke blot battericellerne. Et erhvervsanlæg omfatter typisk batterimoduler, inverter, overvågning, temperaturstyring, beskyttelsesudstyr og software, der bestemmer, hvornår anlægget skal lade og aflade. Inverteren omformer strømmen mellem batteriets jævnstrøm og virksomhedens vekselstrømsinstallation.

Forskellen mellem et løst batteri og et BESS ligger derfor især i integrationen. Virksomheden køber et system, som skal fungere sammen med elinstallationen, måleudstyret og eventuelt solcelleanlægget. Et batteri uden passende styring kan godt lagre strøm, men det lader og aflader ikke nødvendigvis på de tidspunkter, hvor lagringen har størst økonomisk værdi. BESS batteri kræver derfor styring tilpasset virksomhedens forbrug.

Når du sammenligner tilbud, skal du skelne mellem batteriets nominelle kapacitet og den kapacitet, der faktisk kan anvendes. Undersøg også, om inverter, installation, idriftsættelse og løbende betaling for software er medregnet. To anlæg med samme angivne antal kWh kan have forskellig anvendelig kapacitet, forskellig afladningseffekt og forskellige begrænsninger i garantien.

BESS til virksomheder eller styring af det eksisterende forbrug

Før virksomheden køber lagerkapacitet, bør den undersøge, om forbruget kan flyttes. Kan en proces køre på andre tidspunkter uden at forstyrre produktionen, kan styring løse en del af opgaven uden et batteri. Det gælder eksempelvis opladning af køretøjer, opvarmning af en beholder eller en proces med fleksibel starttid.

Et BESS bliver mere relevant, når tidspunktet for forbruget ikke kan ændres. En produktionslinje skal måske følge faste leveringsfrister, samtidig med at flere maskiner starter. Her kan batteriet levere noget af strømmen lokalt, hvis effekt, kapacitet og styring er dimensioneret til belastningen.

Forestil dig en virksomhed, hvor varebilerne sættes til opladning, mens dagens sidste produktion stadig kører. Skal bilerne først bruges næste morgen, kan forskudt opladning være tilstrækkelig. Skal de af sted igen kort efter, kan batterilagring være et alternativ. Sammenlign derfor investeringen med den konkrete driftsændring, virksomheden ellers skulle gennemføre, frem for kun at sammenligne batteripriser.

Behovet for effekt og kapacitet afhænger af opgaven

Effekt måles i kW og beskriver, hvor hurtigt batterianlægget kan levere eller optage energi. Kapacitet måles i kWh og beskriver, hvor meget energi det kan lagre. De to størrelser skal vurderes hver for sig. Et stort energilager kan ikke nødvendigvis håndtere en kort, kraftig belastning.

Som regneeksempel kan et anlæg med 100 kWh anvendelig kapacitet og 50 kW afladningseffekt teoretisk levere 50 kW i to timer. I praksis påvirkes leveringen blandt andet af tab, driftsgrænser og den reserve, styringen holder tilbage. Eksemplet viser derfor størrelsesordenen, men er ikke en garanti for driftstiden.

Skal anlægget dæmpe korte effekttoppe, er tilstrækkelig effekt afgørende. Skal det flytte solcelleproduktion fra middag til aften, får kapaciteten større betydning. Bed leverandøren beregne begge behov ud fra måledata med en tidsopløsning, der viser de relevante belastninger. Et samlet årsforbrug skjuler både korte spidsbelastninger og perioder, hvor batteriet ikke vil blive udnyttet.

Lagring af solstrøm eller opladning fra elnettet

Et batterianlæg kan oplades fra virksomhedens solceller, fra elnettet eller fra begge dele. Ved lagring af solstrøm er spørgsmålet, hvor meget produktion der ellers ville blive sendt ud på nettet, og hvor meget virksomheden senere kan bruge selv. Et stort solcelleanlæg giver ikke automatisk et stort behov for batterilagring, hvis produktionen allerede bliver brugt løbende.

Ved opladning fra elnettet handler regnestykket blandt andet om forskellen mellem indkøbsprisen under opladning og den pris, virksomheden undgår ved senere afladning. Nettariffer, aftalevilkår, eventuelle afgifter og energitab skal indgå. En forskel i spotprisen giver ikke i sig selv en besparelse af samme størrelse.

De to anvendelser kan kombineres, men de konkurrerer om pladsen i batteriet. Er lageret fyldt med indkøbt strøm, kan der mangle plads til solproduktionen senere på dagen. Styringen skal derfor tage højde for prognoser og virksomhedens forventede forbrug. Sammenlign leverandørernes beregningsforudsætninger, ikke blot deres bud på den årlige besparelse.

Lavere effekttoppe eller en større nettilslutning

En virksomhed med voksende elforbrug kan stå over for et valg mellem batterilagring og en udvidelse af nettilslutningen. Et batteri kan i visse tilfælde dække korte belastninger, som overstiger den effekt, virksomheden ønsker at trække fra nettet. Det kræver, at anlægget er opladet på det rette tidspunkt, og at styringen reagerer på belastningen.

En større tilslutning løser en anden opgave. Den giver mulighed for et højere vedvarende effekttræk inden for de aftalte rammer. Hvis virksomheden mangler effekt mange timer i træk, kan et batteri blive tømt, før behovet ophører. Lagring erstatter derfor ikke uden videre adgang til mere netkapacitet.

Sammenlign løsningerne ud fra belastningens varighed, tilslutningsvilkår, anlægsudgifter og eventuelle løbende betalinger. Undersøg desuden, om effekttoppe påvirker virksomhedens konkrete tarif eller aftale. En teknisk reduktion af maksimalbelastningen har ikke nødvendigvis en direkte økonomisk værdi. Ved planlagte produktionsudvidelser bør beregningen også vise, om batteriet fortsat kan løse opgaven med det forventede fremtidige forbrug.

Eget anlæg eller en aftale med ekstern drift

Med eget anlæg betaler virksomheden typisk investeringen og har ansvaret for at få drift, service og styring organiseret. Det giver indflydelse på anvendelsen, men kræver klare aftaler om overvågning, fejlretning og opdateringer. Tilbuddet bør også beskrive adgangen til driftsdata og mulighederne for at skifte serviceleverandør.

En løsning med ekstern finansiering eller drift kan fordele udgiften anderledes. Til gengæld kan aftalen begrænse, hvordan batteriet anvendes, eller give en ekstern part råderet over dele af kapaciteten. Hvis anlægget også skal levere netydelser, skal krav til tilgængelighed og fordeling af indtægter fremgå tydeligt. Indtægterne er ikke faste eller garanterede.

Sammenlign aftaler over samme periode og med samme forudsætninger om restkapacitet, service og udskiftninger. Afklar også placering, adgangsforhold, brandsikkerhed, forsikring og nettilslutning med de relevante fagfolk. Et tilbud på selve udstyret kan ikke sammenlignes direkte med en samlet driftsaftale, hvis installation, vedligeholdelse og økonomisk risiko ligger forskellige steder.

Kan et BESS-batteri holde virksomheden kørende ved strømsvigt

Ikke nødvendigvis. Et nettilsluttet batterianlæg kan være konstrueret til at koble fra ved strømsvigt. Nødstrøm kræver blandt andet en egnet inverter, sikker adskillelse fra elnettet og en installation, der er projekteret til den ønskede drift uden netforsyning.

Ønsker virksomheden reserveforsyning, skal tilbuddet præcisere, hvilke belastninger anlægget kan forsyne, og hvor hurtigt omkoblingen sker. Det skal også afklares, om følsomt udstyr kan tåle afbrydelsen, og hvordan anlægget håndterer startstrømme fra eksempelvis motorer. En oplyst batterikapacitet er ikke en garanti for, at hele bygningen kan fortsætte driften.

Der skal samtidig afsættes tilstrækkelig energi til reserveforsyningen. Den del af kapaciteten kan derfor ikke frit bruges til daglig prisoptimering. Virksomheden bør afveje behovet for nødstrøm mod den økonomiske værdi af at bruge hele batteriet i den almindelige drift.

Hvilke oplysninger skal du indhente før et tilbud på energilagring

Start med tidsopdelte forbrugsdata, oplysninger om nettilslutning, elpris og nettariffer samt eventuelle produktionsdata fra solceller. Supplér med planlagte ændringer som nye maskiner, flere ladestandere eller længere åbningstid. Historiske målinger beskriver ikke nødvendigvis det behov, anlægget skal dække fremover.

Bed derefter om sammenlignelige beregninger med tydelige antagelser om anvendelig kapacitet, virkningsgrad, kapacitetstab over tid, serviceudgifter og styringens prioriteringer. Det skal fremgå, hvad anlægget teknisk kan levere, og hvilke forudsætninger den forventede økonomi bygger på. Bed også om en specificeret oversigt over udgifterne, så eventuelle udeladelser bliver synlige.

Få garantivilkårene beskrevet med både kalenderalder, energigennemløb og eventuelle driftsbegrænsninger. Bed desuden om en beregning med mindre gunstige prisforskelle og lavere udnyttelse. Den viser, hvordan økonomien påvirkes, hvis batteriet tjener mindre end forventet, eller virksomhedens forbrug ændrer sig undervejs i aftaleperioden.